De Flyvende Citroner

Med din Citroën kan du mere end så mange andre...

Nyheder

d. 8.marts.

Der er nu sendt invitationer til de to arrangementer i marts ud på mail. Giv lige en melding, hvis du ikke har fået dem. 


Primo marts

Nu må der vist til at ske lidt her på siden. Vi har jo masser af aktivitet i klubben, og facebook-delen er også rimelig aktiv, så det er vel kun et spørgsmål om, at få det synliggjort her også.

Der er planlagt Teori om Teknik d. 21. marts og værkstedsdag d. 28. marts. Begge dele foregår hos Lars i Roskilde. Se mere på Facebook under begivenheder eller i Dansk Citroenklubs kalender.

Der også planlagt en forårstur d. 2. maj, men detaljerne er ikke på plads endnu.

Hvad laver vi?

De Flyvende Citroner arrangerer diverse sammenkomster, udflugter, værkstedsdage, løb, konkurrencer og træf. Desuden arrangerer Dansk Citroenklub et årligt træf for hele klubben - og vi deltager også gerne i andre klubbers arrangementer. Nogle arrangementer varer et par timer, andre er træf, der varer flere dage. Det er helt op til dig, hvor meget tid, du vil bruge.

Vil du være med?

Vi har plads til mange flere i vores kreds. Både når vi holder klubmøder - på udflugterne - på træf herhjemme og i udlandet - og i telefonen, når vi hjælper hinanden med tips og stumper. Vi kender som regel også et godt værksted i nærheden af dig.

Meningen med klubben er mærkeligt nok ikke at få hele tilværelsen anbragt bag rattet i en Citroën, men at give vores medlemmer nogle gode oplevelser med hinanden. Og med deres Citroën.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang